VSF Logo Stor

Gydetællinger i tilløbsbække: Vil du være med i arbejdet med gydetællinger

Hvorfor dette opslag? hvad er gydetællinger? Hvad består arbejdet i?

Vi kunne være flere til at udføre arbejdet!

Mange af os, der deltager i gydetællingerne er ved at være oppe i årene. Vi har en del bække med i undersøgelserne, og nogle grupper har (for) mange bække at registrere i. Vi efterlyser og efterspørger folk til arbejdet. Og meget yngre medlemmer. Også juniorer.

Ny medlemmer vil blive ”oplært” og følges med mere erfarne gydetællere i begyndelsen.

Det er ikke svært! Alle kan lære at ”se en gydegravning” – det er ”et hul i stenbunden med en forhøjet stenbunke” lidt længere nede end ”hullet”.

Det kræver ikke mere fysik end den som kræves, når du er på fisketur.

Vi bruger en mobiltelefon med et særligt program/app til at lave registreringerne med. Denne app får du hjælp til at installere og bruge. Så vær ikke bange for teknikken. Også den får du hjælp til! Både Iphone og Android telefoner kan anvendes.

Vi skal have tilladelser fra kommunen til at færdes langs bækkene. Vi skal indsende navn og andre oplysninger på deltagerne til kommunen i august/september måned.

Få gode naturoplevelser, frisk luft, gå en tur langs bækkene – med et formål, og bidrag til viden om havørreder i Vejle Å systemet m.m.

– så meld dig til arbejdet.

Der er forskel på tidsforbruget i de enkelte grupper. Et typisk tidsforbrug vil være maks. 3 ture, hvor man går langs bækken og undersøger – ser efter gravninger. Hver gennemgang tager cirka 3 timer. Sammenlagt er det typiske forbrug mellem 5 – 10 timer plus et par møder i klubhuset a 2 timer

Hver gydetællingsgruppe ”adopterer en bæk”, som de undersøger og registrerer i. det er en god ide at komme tilbage til samme bæk hvert år.

De enkelte grupper er selvstyrende og planlægger selv, hvornår de går en tur langs deres bæk. Der er megen frihed til selv at planlægge arbejdet.

Arbejdet skal foregå, når vandet er tilstrækkelig klart til, at man kan se gydegravninger. Hverdage eller weekender – I aftaler selv i gruppen.

Så vil du gerne bidrage til viden om bestandene og hvor de gyder – så meld dig som interesseret til Carsten Maack, carsten@vsf-vejle.dk gerne allerede nu.

Vi arbejder tæt sammen med kommunen, der er meget lydhør overfor vores observationer. Vi registrerer nemlig også steder, hvor der skal gøres noget. Eks. ved rørunderføringer, spærringer eller andet, der ikke giver optimale forhold for havørreder. Vigtige forhold at gøre kommunen opmærksom på.

Vigtigt for havørrederne i Vejle Å: Uden gode gydepladser og opvækstområder – ingen havørreder at fange i Vejle Å

Derfor bak op – og meld dig til gydetællings arbejdet. Gerne hurtigt

Mvh.
Carsten Maack
(på gruppens vegne) carsten@vsf-vejle.dk og yderligere oplysninger på 2282 9903