DTU Aqua Nyhed: Havørredbestanden i Vejle Å er robust

Kilde: DTU Aqua og Danmarks sportsfisker forbund. 

Havørredbestanden i Vejle Å er robust, men kan få det endnu bedre - Fiskepleje.dk

Læs også nyheden fra Sportsfiskerforbundet ! Her :

Overraskende tal: Så mange havørreder gyder i Vejle Å

DTU Aqua, torsdag 20 feb 2025

Havørredbestanden i Vejle Å er robust, men kan få det endnu bedre

|
DTU Aqua undersøgte havørredbestanden i Vejle Å i 2024. Konklusionen er, at bestanden har det ganske godt, og at lystfiskeriet i åen er bæredygtigt. Flere skjulesteder og sikring af fri passage for de vandrende fisk, kan gøre forholdene endnu bedre.

I samarbejde med Vejle Kommune gennemførte DTU Aqua i 2024 en grundig undersøgelse af havørredbestanden i Vejle Å. Formålet var at få viden om, hvor mange havørreder der er i åen og at blive klogere på, hvordan lystfiskeri i Vejle Å kan påvirke bestanden, og om der er behov for at forbedre havørredens leveområder i åen.

Undersøgelsen estimerer havørredbestanden i Vejle Å til at være på 3.271. I undersøgelsen blev der registreret mere end 1.000 havørreder. De var alle mellem 26 og 88 cm med en medianlængde på 54 cm (figur 1). Fordelingen mellem kønnene var 74 % hunner og 26 % hanner.

Den procentvise fordeling af havørredbestanden i Vejle Å i forskellige størrelsesgrupper. Der er medtaget data fra de 1.151 forskellige havørreder, som blev målt i løbet af undersøgelsesperioden.

Figur 1. Den procentvise fordeling af havørredbestanden i Vejle Å i forskellige størrelsesgrupper. Der er medtaget data fra de 1.151 forskellige havørreder, som blev målt i løbet af undersøgelsesperioden.

Lystfiskeriet i Vejle Å er bæredygtigt

Den vilde bestand af havørreder er i dag fundamentet for et væsentligt rekreativt fiskeri i åen, hvor der årligt fanges mellem 700-1.400 havørreder. Det er vigtigt at vide, hvor mange fisk der fanges for at forstå, hvordan lystfiskeriet kan påvirke bestanden. Derfor beder lystfiskerforeningerne medlemmerne om at registrere deres fangster, hvilket sker i samarbejde med DTU Aqua via den elektroniske platform Fangstjournalen.

I 2024 indrapporterede de to største foreninger 1.032 fangede havørreder, hvoraf de 422 havørreder ikke blev sat ud i åen igen, men blev taget med hjem. Det svarer til, at 13 % af den estimerede havørredbestand dør som følge af lystfiskeri. Det er DTU Aquas vurdering, at dette ikke truer bestanden, og at lystfiskeriet i 2024 var bæredygtigt i forhold til havørredbestanden.

Af de fangede havørreder blev 59 % efterfølgende frivilligt genudsat af lystfiskerne. Under forudsætning af, at genudsætningerne er sket skånsomt, dvs. efter anbefalingerne for genudsætning, kan der som udgangspunkt forventes en høj overlevelse for de genudsatte fisk. Derved har lystfiskerne via frivillige genudsætninger bidraget til at holde fiskeridødeligheden på et lavt niveau.

Omfanget af frivillige genudsætninger i Vejle Å er steget i løbet af de seneste år (Figur 2). Lystfiskeriet i Vejle Å følger dermed en generel trend i både Danmark og udlandet, hvor en større del af fangsten sættes tilbage i vandløbet, selvom fiskene gerne måtte have været taget med hjem.

 

Udviklingen i andelen af registrerede lystfiskerfangster hos Vejle Sportsfiskerforening, som efterfølgende genudsættes.

Figur 2. Udviklingen i andelen af registrerede lystfiskerfangster hos Vejle Sportsfiskerforening, som efterfølgende genudsættes.

Bedre vandmiljø har styrket den vilde havørredbestand

Miljøtilstanden i Vejle Å er forbedret væsentligt gennem de seneste årtier. Det er sket gennem en vedholdende og målrettet indsats med fokus på forbedring af vandkvaliteten, fjernelse af spærringer, reduktion i grødeskæringen, genslyngningsprojekter samt genopretning af gyde- og opvækstområder for vandløbets fiskebestande.

Vandløbsforbedringerne tog for alvor fart i det daværende Vejle Amt og er siden overtaget af Vejle Kommune og understøttes af de frivillige lystfiskeres indsats i primært de mindre tilløb. De mange tiltag har båret frugt og den genetisk unikke havørredstamme har siden 2008 klaret sig uden støtteudsætninger og vurderes at være stabil og robust.

DTU Aqua undersøgte Vejle Å i 2023 i forbindelse med Planer for Fiskepleje. Denne undersøgelse viste, at der i dag findes naturligt produceret ørredyngel i størstedelen af Vejle Å-systemet, og at produktionen af vilde smolt (unge ørreder) i 2023 var på niveau med undersøgelsen i 2014.

Havørrederne i Vejle Å kan få det endnu bedre

På baggrund af undersøgelsen vurderer DTU Aqua, at havørredbestanden i Vejle Å er robust, og at lystfiskeriet i 2024 ikke havde en væsentlig negativ påvirkning på havørredbestanden.

Det er dog også DTU Aquas vurdering, at Vejle Å-systemet har potentiale til at understøtte en væsentligt større havørredbestand end under de nuværende forhold. Havørredbestanden i Vejle Å er gennem dens livscyklus påvirket af en række presfaktorer i både vandløbet og havet.

Særligt i vandløbet er det muligt at prioritere en direkte aktiv indsats, så havørredbestanden får bedre vilkår. Det drejer sig f.eks. om genopretning af naturlige passageforhold i hele vandløbssystemet og ikke mindst et fortsat fokus på at skabe stor fysisk variation i både hovedløbet og tilløbene.

Anbefalinger til forbedringer i Vejle Å

DTU Aqua anbefaler følgende tiltag i Vejle Å for at give havørredbestanden bedre vilkår:

Mængden af helårskjul for havørrederne skal øges
Hovedparten af ørredynglen i Vejle Å har en opvækstfase på to år i vandløbet, inden de vandrer mod havet som smolt. Det er derfor afgørende, at der gennem hele opvækstperioden i vandløbet findes naturlige skjul og levesteder for alle størrelser ørreder. Tidligere tiders vandløbsreguleringer og nuværende presfaktorer som f.eks. sandvandring og unaturlig grødesammensætning medvirker kraftigt til, at der er færre helårsskjul for fiskebestandene. Det kan derfor anbefales, at det fremtidige vandløbsarbejde i Vejle Å har særligt fokus på dette område.

Havørreder skal have fri passage

Der er væsentlige udfordringer med fri passage ved Haraldskær Fabrik og de opstemmede turbinesøer ved Randbøldal. På disse strækninger vil genopretning af naturlige passage- og faldforhold kunne bidrage væsentligt til en fortsat positiv udvikling for havørredbestanden.

Ved undersøgelsen blev det konstateret, at mere end 15 % af alle de registrerede havørreder havde hovedskader, hvoraf en del var meget voldsomme og forventeligt invaliderende for den enkelte fisk. Hovedskaderne blev konstateret at stamme fra et ristebygværk ved et dambrug med direkte forbindelse til vandløbet. Myndigheden har efterfølgende bragt forholdet i orden, men det kan anbefales, at opfølgende tilsyn prioriteres for at undgå fremtidige gentagelser med store negative konsekvenser for vandrefiskene.

Eksempel på havørred fra Vejle Å med hovedskade, som efterfølgende er inficeret med svamp.

Figur 3. Eksempel på havørred fra Vejle Å med hovedskade, som efterfølgende er inficeret med svamp.

Lystfiskerne skal fortsætte det frivillige arbejde

Lystfiskerne har gennem de seneste år gjort en ihærdig indsats med at påpege miljøproblemer i vandløbet, samtidig med at de selv har bidraget til at fremme havørredbestanden ved at genetablere gyde- og opvækstområder i de vigtige tilløb. I mange af de mindre tilløb vil en fortsat prioritering af disse indsatser kunne skabe mærkbare resultater, hvorfor det kan anbefales at gennemføre yderligere projekter i samarbejde med lodsejere og myndigheder.

I Vejle Sportsfiskerforening har man gennem en længere årrække sikret gode data ved digital fangstregistrering, i dag ved brug af app’en Fangstjournalen. Skal det fortsat være muligt at vurdere lystfiskeriets påvirkning på havørredbestanden, er det vigtigt at forsætte dette arbejde og gerne supplere så de øvrige foreninger langs åen får standardiseret og digitaliseret deres fangstregistreringer. I den forbindelse kan det anbefales, at så mange som muligt også registrerer fisketure uden fangst. Viden om, hvor mange timer der bruges på at fange en havørred i Vejle Å, er nemlig et godt værktøj til løbende at evaluere både lystfiskeriet og havørredbestanden.

Vilde havørreder i en vild Vejle Ådal

Vejle Kommune og DTU Aqua har lavet en film om undersøgelsen og den store miljøindsats i Vejle Å.

Se filmen om havørreder i Vejle Å

Af Bjarke Dehli, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer og Klaus Balleby, Vejle Kommune.

Sådan blev undersøgelsen lavet

Undersøgelsen af havørredbestanden i Vejle Å blev gennemført ved den metode, man kalder ”mærkning-genfangst”, hvor man over en periode først fanger en masse fisk, som bliver mærket, og herefter genudsat. Senere fisker man på ny, hvor man fanger både mærkede fisk fra det første fiskeri samt ”nye” fisk, man ikke tidligere har været i kontakt med. Bestandens størrelse, dvs. antallet af havørreder i åen, finder man ved at analysere forholdet mellem mærkede og umærkede havørreder.

DTU Aqua elfiskede i Vejle Å’s hovedløb fra Tingkærvad Bro og nedstrøms til Vejle By samt i tilløbene Egtved Å og Grejs Å i perioden 7.-17. oktober 2024. Fiskeriet i hovedløbet blev foretaget fra båd, mens fiskeri i tilløbene foregik ved vadning. Der blev ved den første gennemfiskning i alt fanget 579 havørreder, som alle blev mærket med et PIT-mærke. PIT-mærket har en unik kode, så fiskene kan adskilles fra hinanden.

Den 11.-19. november 2024 gennemfiskede DTU Aqua på ny Vejle Å på de samme strækninger som i oktober samt i tilløbene Højen Å og Ødsted Bæk. Her blev i alt fanget 716 havørreder, hvoraf de 146 havørreder var PIT-mærkede.

Havørredbestanden blev vurderet til at være på 3.271 havørreder med et 95 % konfidensinterval på 2.906-3.636 havørreder.

Se filmen her : https://youtu.be/MAn6SDDcj54?si=pPQOBlq9pXv78y1g